De fleste mennesker synes som udgangspunkt, at det er både lidt spændende og lidt skræmmende at skulle forholde sig til sig selv. Hvad kan jeg risikere at finde ud af? Vil det være overraskende? Vil det være genkendeligt? Og vil det overhovedet være anvendeligt?
Er man først blevet ramt af stress, oplever sig angst eller trist, kan det at arbejde med at øge sin indsigt i sig selv være et værdifuldt bidrag ikke kun til at komme videre, men også til at undgå, at man ender i den samme situation igen.
Typologien, som er beskrevet af Carl Gustav Jung for snart 100 år siden, giver både indsigt i én selv og en nyttig viden om forskelle mellem mennesker. Vi har alle et billede af, hvad der er typisk for dem omkring os, det være sig familie, venner, kolleger, og vi er ikke bange for at udtale os om, hvad vi oplever, er typisk for andre mennesker.
Det er fordi vi som udgangspunkt opfører os genkendeligt i en lang række situationer. Vi har en adfærd, der er typisk for os, hvilket vil sige, at det er måder vi agerer på ofte, men ikke nødvendigvis altid. Når vi gentager en bestemt adfærd på tværs af forskellige situationer, kan det blandt andet forklares med, at der udover den konkrete situation, er noget i os selv, der har indflydelse på vores måde at agere på. Når dette noget viser sig at være relativt stabilt, kan det sidestilles med et personlighedstræk.
Personlighedstræk antages til dels at være medfødte og ganske vanskelige at ændre på. Det er vigtigt at have stabile træk, når vi skal navigere i en stadig mere kompleks verden uden at miste hverken retning eller os selv. Hvis vi ved mere om, hvordan vi er skruet sammen, vil det hjælpe os til hurtigere og mere effektivt at træffe beslutninger, problemløse og også forudse hvilke situationer, der vil være krævende for os.
Mennesket har tusinder af års erfaring i at tilpasse sig mangeartede og skiftende livsvilkår, hvilket vi har klaret så godt, at der er flere af os nu end nogensinde i historien. I dag betyder det, at vi er hurtige til at tilpasse os nye situationer på studiet, på jobbet, i vores familiesammensætning. Vi skal hele tiden kunne indgå i nye relationer og på nye præmisser.
Hvis vi ikke er opmærksomme på vores foretrukne måder at navigere på, kan vi risikere at blive ensidige og mindre fleksible i vore måde at håndtere forskellige situationer; plejer tager over, og vi er ikke bevidst om, hvilken tilgang vi vælger, og hvorfor det lige er den, vi griber til i situationen. Vi bliver måske for hurtige og for gode til bare at indordne os under alle de krav vi omgives af, uden at mærke vores egne behov. Hen ad vejen kan det lede til, at vi mister vores energi, oplever manglede mening og glæde med det vi laver, og til sidst bliver opgivende og måske ramt af stress.
Analyseværktøjer som f.eks. JBTA® kan hjælpe med at rammesætte forståelsen af os selv, så vi kan styrke vores bevidsthed og derigennem vores evne til at give udtryk for behov og sige til og fra.
Så for at svare på spørgsmålet i indledningen, så er det i højeste grad anvendeligt at forholde sig til sig selv for at undgå at havne i situationer, vi ikke kan komme ud af igen uden hjælp. Men er vi først havnet der, er det heldigvis ikke for sent at begynde!
