Vi er på vej ind i en tid, hvor forventning fylder ekstra meget. Med kun en uge til december er forventningen til jul begyndt at tage form. Men hvad betyder det egentlig at forvente noget? Forventning er en følelse, der opstår som en forestilling om fremtiden. Den kan være centreret om en selv, et andet menneske, en bestemt begivenhed eller noget helt fjerde. Som regel er forventning knyttet til noget positivt, som når man taler om ”forventningens glæde”. En forventning rummer et håb om noget, men kan også kamme over i urealistiske tanker om præstation og dermed skabe et pres, så der opstår en følelse af frygt i stedet.
Følelser har gennem hele evolutionsprocessen lettet tilpasning, overlevelse og sameksistens, og over tid har vi udviklet følelserne til at regulere vores adfærd. Ifølge lægen og psykologen Robert Plutchik er forventning én ud af otte definerede og differentierede grundfølelser. Følelser kan variere i grad og intensitet, men altid i mønstre som brikker i et skakspil. Irritation vil eksempelvis udvikle sig til vrede og videre til raseri, hvis vi ikke forholder os til årsagen for den opståede følelse. På den måde er følelser data, som hjælper os til at vide, at der er noget, vi har behov for at forholde os til.
Da jeg for år tilbage arbejdede i ungdomspsykiatrien, oplevede vi et sandt boom af unge, som blev indlagt mellem jul og nytår, fordi de havde fået det virkelig dårligt. Det var tydeligt, at en del af årsagen til de unges sammenbrud handlede om forventninger, som ikke var blevet indfriet. Hvis man kommer fra et hjem med misbrug, overgreb og totalt fravær af det ellers så værdsatte danske begreb ”hygge”, kan det være ekstra svært at håndtere de store forventninger til julen som ”hjerternes fest”. Eksemplet illustrerer i meget tydelig grad, hvad der kan ske, når forventninger bygger på en ydre forestilling eller et håb om noget bestemt, frem for en realitetstestet indre forestilling om, hvordan det plejer at være og sandsynligvis bliver.
Forventninger hænger her sammen med en dansk kulturel forståelse af julen som en tid med overflod af mad, gaver og positivt samvær i et smukt pyntet hjem, mens sneen daler udenfor. En sådan forforståelse kan være svær at gøre op med i en tid, hvor vi i forvejen oplever et pres for at skulle præstere på alle arenaer. Vi skal se godt ud, være populære, kunne navigere på de sociale medier. Vi skal i det hele taget være den bedste til alt, hvad vi foretager os. Og vi skal hele tiden udvikle os og gøre endnu mere og endnu bedre for at blive helt perfekte.
Når forventningens glæde kammer over i forventningens pres, er det altså svært at få øje på de positive forestillinger. Flere og flere unge oplever ensomhed, stress og angst, og som oftest er det en følelse af stort forventningspres samt et lavt selvværd, der ligger bag. Mange oplever alvorlig stress med hjertebanken, uro og søvnproblemer. Samtidig skammer de sig over, at de har det svært. Alt for mange har enormt høje forventninger til sig selv og bliver også mødt med høje forventninger, og der er derfor et stort tabu forbundet med ikke at kunne leve op til dem, ikke at kunne alt til perfektion.
Det er en skam, når forventninger drives så vidt, for mennesket er ikke perfekt, og hvis vi skal tilbage til forventningens glæde, skal vi lære at justere vores forventninger til os selv. Hvis vi er bevidste, når vi skaber forventninger, rummer de et vist drive, som kan hjælpe os til at opstille realistiske mål. På den måde lægger vi ikke et unødigt pres på os selv, men gør noget godt for os selv i stedet. Det handler for eksempel om at forskyde forventningen fra resultat til arbejdsindsats, for den er du selv i stand til at kontrollere, hvorimod resultatet påvirkes af mange andre faktorer.
Julen skal fejres, men den gode jul kommer ikke af mængden af mad eller gaver, men af at vi alle skaber en tradition for at forvente, at vi gør os umage med hinanden, og måske afstår fra at være på de sociale medier en stund, så vi kan forholde os til de mennesker, vi har valgt at være sammen med. Så sørg for at få afstemt forventningerne til jer selv og hinanden.
