Mennesket er et tænkende væsen. I vores tanker kan vi frit bevæge os fra fortid over nutid til fremtiden. Vi dvæler ved minder og erfaringer, tænker i scenarier og har drømme og håb for tiden foran os. Vores handlinger starter ofte med en tanke og vores tanker hjælper os derfor til at navigere i hverdagen ved at trække på, hvad vi allerede ved, og hvad vi skal være opmærksomme på – også selvom mange af vores tanker passerer gennem hovedet, uden vi lægger mærke til dem. Vi kan have tanker om tanker og om at tænke, vi kan tænke over stort og småt, og vi kan fare vild i egne tanker og komme til at forveksle dem med sandheder.
Men hvad kan vi selv gøre for at sikre os, at vi holder fast i de hensigtsmæssige tanker, de tanker som hjælper os til at opbygge en sammenhængende hverdag med gode og sunde vaner?
Det handler blandt andet om opmærksomhed og fokus.
Vores hjerner rummer flere neurale netværk, hvor netværket TPN (Task Positive Network) er ansvarlig for vores bevidste opmærksomhed på verden omkring os. Vi bruger det, når vi udfører opgaver, som kræver bevidst fokus. Dette sker gennem bearbejdning af input fra de forskellige sanser, indre og ydre betingelser og vores intentionelle arbejde med opgaverne.
Nyere forskning viser imidlertid, at vores hjerne konstant arbejder, også når vi ikke foretager os noget. Der findes et andet netværk i hjernen, DMN (Default Mode Network), som er aktivt, når vi ikke er fokuseret på noget bestemt, men bare slapper af. Det har en tendens til at springe fra idé til idé uden nogen bestemt retning eller intention. Dette netværk gør os i stand til at dagdrømme samt tænke og handle nærmest per automatik baseret på vores tidligere erfaringer. Det er det, som forekommer, når vi uden at tænke over det kører den vej hjem, vi plejer, har styr på, hvordan vi skal agere til et læsegruppemøde eller et teaterbesøg. Kort sagt de beslutninger og handlinger, som er blevet automatiske, fordi de er baseret på tillærte konstruktioner af verden omkring os. Når først vi har lært reglerne for de forskellige opgaver, kan hjernen bearbejde dem ubevidst. DMN bidrager altså, når vi udfører en opgave, hvor vi kan anvende en allerede kendt regel.
Alt, hvad vi ser, hører og fornemmer sætter imidlertid tanker i gang, og hvis vores tanker tager overhånd, så vi oplever, at rigtig mange tanker, ideer og bekymringer hvirvler rundt i vores hoved i en rastløs og kaotisk cyklus, kalder vi det for overtænkning. Overtænkning forekommer typisk, når vi skal forestille at slappe af, altså når DMN tager over. Denne del af hjernen arbejder kontinuerligt med at analysere alt dét, der sker omkring os, også når vi ikke foretager os noget særligt. Hjernen kan nemlig ikke lide at blive overrasket, så den prøver at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden.
Overtænkning som begreb kan føres mere end 2000 år tilbage til det buddhistiske koncept “monkey mind”, og beskriver en tilstand af uro og rastløshed, hvor især frygt fylder meget. Det kan være frygt for, hvad der kan gå galt, frygt for at vi har gjort eller sagt noget forkert, som vil ramme os senere, frygt for det uvisse etc.
Fordi vores tanker påvirkes af verden omkring os, er der rigtig meget, som kan distrahere os og forstyrre vores evne til at holde fokus i nutidens tempofyldte, højteknologiske hverdag. Vi kan konstant følge med i, hvad der sker verden rundt, og nyhedsfladen er især fyldt med katastrofer, krig og forbrydelser, som får vores stress– og angstniveau til at stige.
Det er derfor vigtigt at holde fast i, at tanker er tanker; tanker er ikke sandheder, og tanker er faktisk ikke farlige, så længe vi ikke tror på dem.
Så hvad kan du gøre for at forhindre dig selv i at fare vild i dine tanker og i stedet fokusere på, hvad der er vigtigt for dig lige nu og her, og hvilke handlinger det leder til?
Hvordan bryder du dine tanker og følelser, når de først er begyndt at køre i ring?
I sidste ende handler det om at sortere, hvad der er inden for din kontrol og derfor kalder på handling, og hvad, der er uden for din kontrol og derfor er spild af tid at bruge kræfter på. Dit fokus skal først og fremmest være på at kontrollere dine egne reaktioner frem for at bekymre dig om ting, du ikke kan kontrollere. Husk, du har altid et valg om, hvordan du vil reagere på, hvad der sker, men den eneste måde, du bliver bedre til at praktisere det, er ved at øve dig i at tænke anderledes og begynde at sætte spørgsmålstegn ved dine tanker og undersøge dem. Når du kan tænke på én måde, kan du også tænke på andre måder – det styrer du. Og når du først får ændret din måde at tænke på, vil du kunne ændre din måde at reagere på.
Der er forskellige teknikker, som kan hjælpe med at forandre måden, vores hjerne arbejder på. Fælles for dem er, at du aktivt skal praktisere dem, for at de virker. Du skal gå i træningslejr på samme måde, som hvis du træner til at løbe et maraton. Det vil sige, at du skal starte stille og roligt, men være vedholdende og ikke give op. Formålet er at lære at styre dine tankemønstre, så det stille og rolig bliver muligt for dig at kontrollere overtænkningen som vist herunder:
| Fra | Til |
| En konstant springende tankegang, som kører i ring | At fokusere på, hvad der er vigtigt i nuet |
| Ikke at have nogen retning på sine tanker | At være bevidst og intentionel |
| At sammenligne og være (selv)kritisk | At være omsorgsfuld og medfølende |
| En tendens til at overtænke og udsætte handling | At finde perspektiv og gå efter et mål |
| Let at blive distraheret af små ting | At være mere fokuseret i sin tænkning |
| At lade sig rive med og reagere impulsivt | At skabe ro og lede efter gennemførte løsninger |