Pris og betaling

Individuel samtale: 1.050 kr. En samtale varer ca. 50 min.
Studerende (over 18 år og med gyldigt studiekort) får 10 % rabat.
JBTA® personlighedsanalyse inklusiv hæfte: 150 kr.

Afregning foregår efter hver samtale enten via MobilePay eller netbank. Du får naturligvis en faktura og en kvittering.
Jeg tilbyder også EAN-faktura, hvis din arbejdsgiver eller sundhedsforsikring skal betale og kræver e-fakturering.

Afbudsregler
Afbud skal ske senest kl. 16.00 dagen før på telefon eller sms, ellers koster det halvdelen af samtalens pris.
Afbud på dagen eller udeblivelse koster fuld pris for den aftalte samtale.
Disse regler gælder uanset årsagen til afbuddet.

Betaling via MobilePay
Scan nedenstående QR-kode direkte i MobilePay-appen eller indtast MobilePay-nummer 66 963 i appen.

Betaling via netbank
Betaling sker ved overførsel til Lån&Spar Bank konto nummer: 0400 4031331159 

Tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”
Som medlem af Sygeforsikringen ”danmark” kan du få tilskud til visse ydelser leveret af en autoriseret psykolog. Betinget af dit skriftlige samtykke tilbyder jeg at indberette dine regninger, så du automatisk modtager tilskud fra ”danmark”, hvis du er berettiget til det. Se evt. hvilket tilskud ”danmark” yder til psykologhjælp.

Tilskud fra privat sundhedsforsikring
Hvis du gennem din arbejdsgiver har en sundhedsforsikring, giver denne  ofte mulighed for dækning af psykologhjælp fra en autoriseret psykolog.
Nogle privattegnede forsikringer giver også mulighed for betalt krise-psykologhjælp. Kontakt dit forsikringsselskab direkte.

Lægehenvisning
Jeg er ikke tilknyttet sygesikringsordningen, så du kan ikke få tilskud fra det offentlige til samtaler med en henvisning fra egen læge.