Det er en surrealistisk tid, vi lever i for øjeblikket. Verden omkring os ligner ikke sig selv, det ene land efter det andet lukker ned, og vi hører konstant forfærdelige historier om, hvor farlig og alvorlig covid-19 virus er.
Så for at slå det helt fast: At føle sig ængstelig for øjeblikket er en normal reaktion på en helt unormal situation! Ængstelse hjælper os med at høre efter myndighedernes opfordringer og passe på os selv og hinanden, og det er godt.
Det interessante er, hvad vi selv kan gøre, så ængstelsen ikke kammer over og bliver til angst og depression. Hverdagen er for de flestes vedkommende sat på pause, vi arbejder og studerer hjemmefra, og kan ikke koble af ved at være sammen med vennerne, gå ud at spise eller i træningscenter, besøge familien eller andre ting, vi plejer at gøre.
Selv om de danske myndigheder, vores regering og folketing gør, hvad de kan for at inddæmme smitten, holde os informeret og afbøde de værste konsekvenser af, at landet stort set er lukket, er det svært ikke at bekymre sig om de mulige konsekvenser af smitten. Samtidig svælger nogle journalister i de værste historier om dommedagslignende tilstande i Italien og finder enkelthistorier, hvor det er gået helt galt for unge, ikke svækkede mennesker.
Der er derfor ikke noget at sige til, at det er belastende at være i for os alle sammen. Vi ved ikke, om vi selv eller dem, vi holder af, bliver syge, vi ved ikke, hvor længe det vil stå på, og vi ved ikke, hvad der kan ramme os, når vi er på den anden side af den umiddelbare krise. Samtidig er vi isolerede, frygter for vores jobs og bliver konstant bombarderede med nye tiltag, vi skal forholde os til både socialt og hygiejnemæssigt.
Hvis vi skal bevare vores balance og undgå at ende i angst og depression, har vi brug for noget at sætte i stedet for den hverdag, vi kender. Vi er nødt til at skabe nogle stilladser for os selv, som giver en synlig struktur og en opdeling i, hvornår vi arbejder, og hvornår vi holder fri.
Hvis vi ikke kan passe vores arbejde hjemmefra, er det vigtigt at finde andre pligtbaserede opgaver, som vi i en afgrænset periode bruger tid på hver dag og definerer som arbejde. Det kan være projekter i hjemmet, vi har udskudt alt for længe eller lignende ting. Lav en liste med mulige opgaver – jeg er sikker på, der er nok at tage af for de fleste. Samtidig skal vi ikke forvente at få det samme fra hånden, som vi plejer; og det er helt okay. Lige nu er tid ikke en mangelvare, så vi kan bare fortsætte i morgen.
Fritiden skal også nydes, selv om der er begrænsninger på hvordan. Heldigvis har kreativiteten typisk gode kår i krisetider. Der er masser af gode ideer i gang allerede med virtuelle fredagsbarer, skypefrokoster etc. Puslespillet har fået en renæssance, og serier på Netflix er der som altid mange af. Det er også godt at komme ud og røre sig i naturen, i det omfang man kan, mens man holder afstand til andre.
Det sværeste for mange, som bor alene, er manglen på fysisk kontakt med andre mennesker. Alle mennesker har et fundamentalt behov for nærhed og omsorgsfuld berøring for at have det godt både psykisk og fysisk. Det er ikke naturligt for mennesket at leve uden fysisk berøring, og hvis vi ikke bliver rørt ved, risikerer vi at opleve en følelse af ensomhed og isolation. Som direktør for sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, siger det, så må vi lige nu spare mange kram op, som vi så kan uddele efter krisen. Lige nu og her kan det hjælpe at tage et varmt brusebad, da vand mod kroppen giver en fornemmelse, der minder om berøring, og så er hygiejnereglerne også overholdt.
For en gangs skyld er vi faktisk alle i samme båd, og vi må alle ro, så selv om det føles ensomt og hårdt, så er en ting helt sikker – det går over igen, og vi har mulighed for at komme ud på den anden side med en ny indsigt og styrke, fordi vi klarede den værste pandemi i over 100 år.
