Det er en speciel tid, vi befinder os i. Vi er i øjeblikket ekstra sårbare, fordi vi ikke har nået at komme os ovenpå Covid-19 krisen og finde vores balance igen, før verden endnu en gang er kastet ud i en krise med uoverskuelige konsekvenser. Denne gang er det ikke naturens kræfter, vi er oppe mod, men menneskelige motiver, som kan føles mere frustrerende, fordi de burde være til at undgå, men ikke rigtig er det.
I disse dage befinder vi os et utrygt sted, hvor stærke kræfter er opsat på at ændre det billede af verden, de fleste af os har kendt siden Sovjetunionens opløsning for mere end 20 år siden. Krigen i Ukraine trækker tråde til hele verden med stigende fødevare- og energipriser, angsten for eskalering af magtmidler fra russisk side og en gryende fornemmelse af, at dette her ikke bare lige går væk.
Utrygheden i en sådan situation kan ramme os alle, men af forskellige grunde. Den ældre generation ser historien gentage sig og frygter en ny kold krig med en dyb splittelse mellem Vesten og deres allierede på den ene side og Rusland og deres allierede på den anden. De yngre generationer har ikke en erfaring, som kan vække ubehagelig genklang, men har i stedet en angst for det ukendte, de kan mærke har indflydelse på afgørende områder af deres liv.
Det er ikke naturligt for os at skulle rumme den uforudsigelighed, som ligger i at have adgang til informationer om begivenheder i hele verden. Vi er oprindeligt skabt til kun at forholde os til en mindre gruppe af mennesker, som vi kender godt, og en hverdag, hvor det meste er, som det plejer uden for mange nye informationer. Derfor kan vi reagere med utryghed, når vi konfronteres med situationer, som vi ikke oplever at have ressourcer til at løse. Vi påvirkes nemlig af, hvordan vi oplever og fortolker de forskellige situationer, vi møder.
Vores reaktion vil være både fysiologisk, emotionel, kognitiv og social. Den utryghed, vi oplever, kan udløse følelser af bekymring, frygt, utilstrækkelighed, og en vedvarende psykisk belastning kan i sidste ende skabe en stresstilstand, som igen vil påvirke vores evner til at fungere på både det emotionelle, kognitive og sociale niveau.
Det er ikke enkelt at håndtere sin egen utryghed, når vi konstant bombarderes med skræmmende nyheder. Vores umiddelbare følelsesmæssige reaktion er ofte præget af en voldsomhed, som aftager, hvis vi tør blive i situationen og undersøge, hvilke følelser, der er på spil, og hvordan vores reaktion hænger sammen med dels den nuværende situation, men også hvordan vi har det med os selv. Hele følelsesrepertoiret rummer nemlig budskaber til os, men for at kunne håndtere utrygheden og uforudsigeligheden skal vi være i stand til at skelne vores følelser fra hinanden og kunne udvælge, hvilke følelser, der kalder på handling, og hvilke vi skal lade være.
Den erkendelse kalder på, at vi træner i at regulere vores følelser, på samme måde som vi træner i andre discipliner af mere fysisk karakter, og ikke forventer, at en følelsesmæssig balance kommer af sig selv, hvis vi bare beslutter os for det.
Så sammen med de andre nytårsforsætter om ugentlig træning og sund kost, så husk at øve dig i disciplinen følelsesregulering.
Rigtig god jul og et godt og forhåbentlig fredeligere nyt år.