Om selvværd

Vores selvværd er under pres. Undersøgelser viser, at et stigende antal mennesker ikke føler sig gode nok. Det har skabt et fokus på det som aldrig før, hvor markedet for selvhjælpsbøger er eksploderet. Paradoksalt nok lover alle selvhjælpsbøger, at man ved hjælp af eksempelvis syv gode råd kan styrke sit selvværd. Jo mere fokus på selvværdet, jo flere bøger, så set fra mit synspunkt er det et meget tydeligt tegn på, at den ønskede effekt udebliver.

Begrebet selvværd er sammensat af ordene selv og værd, og det rummer essensen af ordets betydning: ”synes jeg selv, at jeg er noget værd? Ifølge Den Danske Ordbog er betydningen: ”oplevelse af eget værd som menneske”. Selvværd er altså et udtryk for, hvordan du ser på dig selv, og hvilke tanker du har om dig selv.

Selvværdet skabes altså inde i dig. Relationen til andre mennesker igennem din opvækst, specielt dem tæt på dig som familie og venner, kan have en afgørende betydning for din oplevelse af at være accepteret og værdsat som den du er, uden der knytter sig et sæt forventninger til, om bestemte måder at opføre sig på, bestemte krav, som skal indfries, før du er accepteret. Fornemmelsen af, at jeg er god nok, altså jeg har værdi i mig selv, som det menneske jeg er, ligger til grund for selvværdsfølelsen. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan se områder hos sig selv, hvor man kan udvikle sig og blive bedre, men det hviler på et positivt grundlag.

Et andet begreb som ofte forveksles med selvværd, er begrebet selvtillid. Selvtillid er indholdsmæssigt væsensforskelligt fra selvværd, fordi selvtillid knytter an til præstationer og sammenligninger. Hvis vi igen tyer til ordbogen, er betydningen: ”tillid til sig selv, sine evner, sin kunnen osv.” Din selvtillid hænger altså sammen med, hvordan du er lykkes med at løse din seneste opgave på studie/job, din træning og lignende.

Selvværd: Følelsen af at du er god nok, som du er
Selvtillid: Troen på egne evner og præstationer

Ved lavt selvværd ser du gennemgående ikke dig selv som god nok, og føler et konstant negativt pres, hvor du pisker dig selv med alle dine fejl og mangler, og frygter at du ikke kan leve op til egne og andres forventninger. Du får ofte vent fokus udad og bekymrer dig om, hvad andre tænker, hvordan du skal gøre dig fortjent til at være med i vennegruppen, arbejdsfællesskabet etc.

At sammenligne dig selv med andre er altid en dårlig idé, fordi vi mennesker hverken er eller skal være ens, og fordi sammenligningerne typisk fokuserer på de områder, hvor du oplever dig mindre værd. Det skaber nogle overbevisninger i dig, hvor du konstant oplever at blive fanget i bekymringer og overtænkning.

De andre er meget bedre til at få gode ideer end mig”, tænker du måske, men glemmer så at have øje for, at du er den, som sørger for, at ideerne bliver omsat til handling. Oplevelsen af ikke at være god nok sætter sig i negative tanker om dig selv, så din eksistensberettigelse pludselig gøres afhængig af bestemte måder at være i verden på. Dine forventninger til, hvad der kommer til at ske, vil være negativt farvede, og du kommer til at sætte dig selv på overarbejde. Det er en klassisk fejl, at man søger at styrke sit selvværd gennem at fokusere på at få selvtillid ved at blive god til at gøre forskellige ting. Det virker ikke, fordi det er selve fundamentet, som ikke er konsolideret.

For at opbygge et sundt selvværd er du nødt til at acceptere, at det er en længere proces, hvor der er rigtig meget, du skal se bort fra, fordi det alligevel ligger uden for, hvad du kan styre. Det hjælper ikke at piske dig selv med krav om, at alle skal kunne lide dig, at du ikke må være til besvær eller gøre nogen kede af det ved at sige nej.

Din selvværdsfølelse tager sit udgangspunkt i, hvad du tænker om dig selv, og hvordan du behandler dig selv. Så dit fokus skal være på at turde behandle dig selv anderledes end du plejer, ved at handle anderledes end du plejer. Du skal vise dig selv, at du er værd at passe på og tage sig af. Det kan kun lade sig gøre, hvis du tør bevæge dig lidt uden for din komfortzone og erfare, hvad der sker ved, at du for eksempel stiller krav eller siger fra.